Hit the button
De fleste er så småt begyndt at smide skoene, for at komme ud og tage årets første barfodsløbe tur, hvilket jo helst skal være en god oplevelse. Det er bare sådan, at mange oplever at den første tur eller de første ture giver vabler under fødderne og det er jo ikke lige det, man ønsker at forbinde med en skøn barfodsløbetur med.
Netop derfor, er det virkelig vigtigt, at de første løbeture bliver korte og gode. Stop i tide og sørg for at dine fødder langsomt vender sig til ikke at have sko på. Vi udvikler alle langsomt vores ”puder” under fødderne nogen hurtigere end andre men fælles for alle, gælder det selvfølgelig om at opbygge vores ”puder” så vi undgår vabler og ens fødder bliver mere hård førte, uden dog, at forveksle det med at få hård hud som mange tror man får. Det er korrekt, at man til en start vil opleve, at der slides lidt hård hud af og der dannes ny hud men langsomt, vil dine fødder blive som små barnenumser der udvikler en lille ”pude” som gør, at selv løb på små sten, vil være ok.
Det bedste er som regel at gå meget langsomt frem om det så kræver, at man blot løber 200-300 meter første gang, så er det langt bedre end at skulle sidde med ømme fødder fyldt med vabler. Det kræver tålmodighed og det er her de fleste fejler, for hurtigt tror man, at man kan begive sig ud på en længere tur, for hurtigt at finde ud af, at det blot gav vabler og igen er du sat tilbage og skal starte forfra.
Er du nu i den uheldige situation, at du har fået vabler og gerne vil hurtigt igennem den kedelige oplevelse, er det vigtigt at man stikker hul på vablerne med en nål der er steriliseret og samtidig presser alt væske ud. Når det er gjort, skal man ikke hive huden af med mindre det næsten er røget af. Det lille nål stik, dræner vablen og langsomt vil det hele op igen. Det meste af smerten der er forbundet med en vable vil forsvinde, når der først er stukket hul.
Det er virkelig vigtigt at man når der er stukket hul sørge for at holde ”vablen” ren og renset, så der ikke kommer betændelse. Det kan nemt gøres ved at holde foden i lidt sæbe vand 1-2 gange dagligt eller saltvand og samtidig sørge for, man ikke lige med det samme løber barfodet, da det nemt opfanger bakterier.
Et lille indianer trick som jeg har set flere bruge men ikke selv har praktiseret, da jeg heldigvis ikke får vabler! Er at sætte en lille tynd tråd på en nål og dyppe tråden i jod, når man så stikker hul på vablen, trækker man nål og tråd med jod på gennem vablen som er med til at desinficere området.
Det allerbedste råd jeg dog kan give, er at undgår vabler ved at man bevare tålmodigheden og langsomt opbygger undersålen og resten af fod, ankel og underben. På den måde undgår man også andre dumme skader.





Posted in 

